Ransätersvalsen

Luk øjnene og tænk tilbage på et af dine bedste danseminde. Hvad var det, der gjorde øjeblikket så godt? Jeg tænker gerne tilbage på Nordlek i Viborg, hvor jeg deltog i en svensk legestue, hvor Ransätersvalsen var på programmet. Den meditative musik blev leveret af af de fem spillegutter ‘Jaerv’.

Besøg hjemmesiden for Jaerv

Stig og Helen fra Sverige formidlede dansen, så alle på gulvet hurtigt fangede figurerne og stemningen. Heldige jeg fik lov til at danse dansen med Lis, som er en utrolig dygtig danser. Alt gik op i en højere enhed.

Nedenfor finder du beskrivelsen og melodien, hvis du har lyst til en stille, meditativ valsedans med partnerbytte.

Opstilling

Parvis i stor kreds .

Trin

Valsetrin.

Beskrivelse

Musik Beskrivelse
1-4 Alle danser mod midten (2 valsetrin) og tilbage igen (2 valsetrin).
5-8 Alle damer danser mod midten (2 valsetrin) og tilbage igen (2 valsetrin).
9-12 Damerne danser modsols rundt om egen herre, mens herren bliver stående på stedet (4 valsetrin).
13-16 Parvis vals, 4 valsetrin rundt i salen.
1-4 Alle danser mod midten (2 valsetrin) og tilbage igen (2 valsetrin).
5-8 Alle herrer danser mod midten (2 valsetrin) og tilbage igen (2 valsetrin).
9-12 Herrerne danser medsols rundt om egen dame, mens damen bliver stående på stedet (4 valsetrin).
13-16 Parvis 4 vals rundt i salen (almindelig fatning).
17-24 Kæde til danser nummer 5 (8 valsetrin).
25-28 Når man kommer til den nye egen danser, stiller man sig tæt ved hinanden – højre skuldre ved højre skuldre. Alle danser 1 omgang medsols omkring nye egen (4 valsetrin).
29-32 Parvis 4 vals rundt i salen (almindelig fatning).
17-32 Kæde, vals omkring nye danser og parvis vals gentages.

Dansen fortsættes efter behag.

Musik

Dansen kan danses til forskellige melodier. Melodien nedenfor passer godt til dansen – både i forhold til temperament og antal takter.

Ransätersvalsen


Foto
Fotoet er taget af Franseska Anette Mortensen. Se flere af hende fotos.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Drevet af WordPress | Tema: Baskerville 2 af Anders Noren.

Op ↑