Siksak-schottisch

Hvordan var det nu liiige, at den var? Som ung var jeg vild med to schottisch-varianter, der henholdsvis hed dutdut-schottisch og siksak-schottisch. Jeg husker, at vi plagede om at få dem “en gang til” og gerne i “turbo-fart”. Navnene havde fæstnet sig, men jeg var lidt usikker på selve dansen. Jeg googlede løs og på YouTube fandt jeg en afdæmpet version af siksak-schottisch.

Denne schottisch-variant er hurtigt lært. Samtidig er der noget finurligt over, at dansens opbygning ikke følger en klassisk opdeling. Ofte danser man 2 takter schottisch og derefter 2 takter totrin. Her brudes dette dette mønstre, hvilket gør, at varianten ikke bliver triviel. Sådan ser jeg det. Men det er selvfølgelig en smagsag.

Hvor tjept skal dansen gå? Og hvor funky skal musikken spilles?
Overvej gerne at sætte tempoet op i forhold til videoen. Musikken kan også spilles lidt mere funky og jazzy. Det ville være mit valg. Men det er helt op til jer, hvordan I vil udføre dansen og musikken. Beskrivelsen og noden finder I nedenfor. Resten står jer frit for.

Opstilling

Parvis med enhåndsfatning.

Trin

Schottischtrin og totrin.

Beskrivelse

Musik Beskrivelse
1-3 3 schottischtrin frem i danseretningen. Begynd med udvendige fod.
4 Håndfatningen slippes, og danserne bytter plads sidelæns med 1 schottischtrin. Herren danser foran damen.
5 Danserne bytter atter plads sidelæns med 1 schottischtrin. Denne gang danser damen foran herren.
6-7 2 schottischtrin frem i danseretningen.
8-9 Danserne danser atter omkring hinanden som i takt 4-5.
10 1 schottischtrin på stedet, så parret får front til hinanden.
11-16 Parret danser rundt med 12 totrin.

Fatningen: Begge lægger venstre hånd om på ryggen, og tager med højre hånd fat om partnerens venstre hånd.

Dansen starter forfra og fortsættes så længe man lyster.

Musik til Siksak-schottisch

Illustration til Siksak-schottisch
Illustrationen til dette indlæg: Illustrationen til dette indlæg er lavet af Jacob Holm Laursen og er ikke underlagt nogen form for copyright.



2 kommentarer om “Siksak-schottisch

Tilføj din

  1. Hej..Efter min bedste overbevisning svarer den viste node ikke til den afdæmpede video på Youtube….to forskellige melodier.

    1. Hej Erling;

      Tak for din kommentar. Det har du helt ret i! Den node, som jeg har delt her, stammer fra et løsblad, hvor dansen står beskrevet. Jeg har renskrevet noden og finpudset beskrivelsen.

      Melodien i videoen har jeg ikke noden til. Videoen tog jeg med for at illustrere dansen og vise, at man kan danse dansen i forskellige tempi. Sig gerne til, hvis du støder på melodien, som er brugt i videoen, så lægger jeg den gerne ind på denne side.

      Med venlig hilsen Jacob

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Drevet af WordPress | Tema: Baskerville 2 af Anders Noren.

Op ↑