Fødselsdagsvals til Mona

Musikken til “Fødselsdagsvals til Mona” er skrevet af Benny Andersson og Björn Ulvaeus, som de fleste kender fra popkvartetten ABBA. Melodien stammer fra Bennys soloalbum fra 1987 og er skrevet til hans kone i forbindelse med hendes fødselsdag.

Til denne forholdsvis nye melodi har Ann-Louise Jönsson lavet en koreografi. Dansen er blevet et hit blandt svenske folkedansere og fortjener også et dansk publikum.

Danserne får hilst på mange i løbet af en gennemdansning. På den måde fungerer dansen en som en avanceret familievals.


Video: Se en youtube-video, hvor folkedansegruppen “Ramunder” danser dansen

Opstilling

Parvis i kreds. Almindelig enhåndsfatning med front i danseretningen.

Trin

Valsetrin

Dansebeskrivelsen til Fødselsdagsvals til Mona

Forspil Parvis indledning
1-2 Parvis 2 tyrolervalsetrin – nærmest på stedet.
3-4 Damen danser en omgang (med solen) under herrens løftede højre arm. Han danser nærmest på stedet. 2 valsetrin.
5-6 Almindelig fatning og 2 valsetrin rundt frem i danseretningen.
7-8 Damen danser atter under herrens arm som i takt 3-4. De slutter begge med ansigt mod kredsens midte uden håndfatning.
Figur A Familievals med drejninger
9-10 Alle 2 valsetrin på stedet. På 1. trin kigger man til fremmed og på 2. trin kigger man til egen.
11-12 På 2 valsetrin bytter alle plads med fremmed danser. Det sker på følgende måde:
Herren danser til venstre forom fremmed dame. På de 2 valsetrin danses en 1 omgang rundt over venstre skulder.
Samtidig danser damen til højre bagom fremmed herre. På valsetrinene danses en 1 omgang rundt over højre skulder.

Alle slutter på en ny plads – med front mod kredsens midte.
13-28 Den fremmede danser træder nu ind på pladsen som ny egen.
Takt 9-12 gentages 4 gange (figuren danses altså i alt 5 gange).
Alle slutter i kredsen med front til danseren man lige har byttet plads med.
Figur B Kæde, kæde og vals
29-30 Kæde med 2 valsetrin. Højre hånd til egen, venstre til næste, som man danser forbi.
31-32 Giv højre hånd til 3. danser. Damen danser en omgang med solen under herrens løftede højre arm. Han nærmest på stedet. 2 valsetrin.
33-36 Gentag kæden og damedrejningen (takt 29-32) og slut med almindelig fatning med danseren man står med.
37-44 Parvis vals i danseretningen – 8 valsetrin.
45-60 Gentag takt 29-44.

Det vil sige: Kæder til nummer 3 og hun under hans arm. Kæder igen til nummer 3 og hun under hans arm. Parvis vals 8 valsetrin.
Alle slutter i kredsen med front mod midten.
Figur A Gentag familievals med drejninger
9-28 Gentag takt 9-28
Figur B Gentag kæde, kæde og vals
29-60 Gentag takt 29-60
Afslutning Parvis afslutning
61-68 Gentag 1-8.


Node til Fødselsdagsvals til Mona

Noden til "
Fødselsagsvals til Mona"

Illustrationen til dette indlæg

Denne illustration er lavet af Jacob Holm Laursen. Andre må gerne gøre brug af illustrationen, hvis de angiver kilden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Drevet af WordPress | Tema: Baskerville 2 af Anders Noren.

Op ↑