Dut-dut schottisch

Dut-dut schottisch er en variant, som minder om danse ala sønderhoning og hambo. I de nævnte danse er damens og herrens trin stort set ens, men de to dansere udfører trinene forskudt af hinanden.

  • I løbet af en takt når parret at danse en omgang 
  • Omdansningen sker med parvis livfatning
  • I hver takt skal der tælles til 4

I denne video kan man se varianten.

En skematisk beskrivelse af en omdansning

Musik Dans
Takt 1 – 1. ♪ Herren danser ind foran egen dame med 1 gangtrin. Han starter på højre fod.


Damen laver samtidig 1 lille hop. Hun tager afsæt på begge for-fødder og lander atter på begge for-fødder. Hun sørger for at have front til egen danser, og hun følger hans omdansning.

Takt 1 – 2. ♪ Herren fortsætter rundt om damen med 1 gangtrin – denne gang med venstre fod.


Damen gentager hoppet, som er beskrevet ovenfor. 



Nu er parret kommet en halv omgang rundt.
Takt 1 – 3. ♪ Herren danser nu 1 hop på stedet. På samme måde som det er beskrevet ovenfor.



Damen går forom herren med 1 gangtrin. Hun starter med højre fod.
Takt 1 – 4. ♪ Herren danser endnu 1 hop på stedet. På samme måde som det er beskrevet ovenfor.



Damen fortsætter rundt om herren med 1 gangtrin – denne gang med venstre fod.

Danser man rundt hele tiden?

Dut-dut schottisch skal mere ses som en variant end en egentlig dans. Hvis man vil give den gas, kan man selvfølgelig blive ved med at danse dut-dut scottisch til en hel schottisch-melodi. 

Men du kan også skifte mellem gangtrin fremad og omdansning. Hvis man skal til at lære Dut-dut schottisch kan det være en hjælp have en fast struktur, så man ved, hvornår man går fra den ene del til den anden. Her er et bud:

Opstilling til dut-dut-schottisch

Parvis med åben livfatning

Trin

Gangtrin og “dut-dut”-trin

Musik Dans
Takt 1 – 4 Parret går fremad med 8 gangtrin.


Begge starter med højre fod.
Takt 5 – 8 Parret laver 4 omdansninger med “dut-dut”-trin.



Under omdansningen lægger herren armene om livet på damen og hun lægger sine hænder på hans skuldre.

Dansen forsætter, så længe man har lyst. 

Hvilken musik danser man til?

Der findes ikke en specifik melodi, som hænger sammen med varianten. Du kan danse denne variant til alle schottisch-melodier. Melodier med tydelige rytmeslag kan være en fordel. Jeg lærte selv Dut-dut schottisch til en melodi, der hedder “Thores schottis”. Melodien er skrevet af Thore Härdelin (den yngre), som du kan se på dette billede.

Portræt af Thore Härdelin (den yngre)

 Melodien “Thores schottis” udkom på plade i starten af 1970’erne. Her kan du høre en indspilningen af melodien.

Noden til “Thores schottis”

Node til Thores schottis

Illustrationen til dette indlæg

Denne illustration er lavet af Jacob Holm Laursen. Andre må gerne gøre brug af illustrationen, hvis de angiver kilden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Drevet af WordPress | Tema: Baskerville 2 af Anders Noren.

Op ↑