Christians cykel

Christians cykel er en nem kredsdans, hvor alle kan være med – børn som voksne. Efter en enkelt gennemdansning. har man fået en ny partner. Med andre ord er dette en mixer.

I Danmark går dansen både under navnet “Christians cykel” og “Munter kreds”. Det første navn er nok en undersættelse af det oprindelige navn “Circassian Circle”


Se dansen: Se “Christians cykel” blive danset til fællesdans i Fælledparken (youtube)

Opstilling

Parvis i kreds. Alle har front mod kredsens midte. 

Trin

Hurretrin og gangtrin

Dansebeskrivelsen til Christians cykel

1. delKreds
1-2Alle går ind mod midten (4 gangtrin) og baglæns tilbage (4 gangtrin).
3-4Ovenstående gentages.
5-6Alle slipper håndfatingen i kredsen. Damerne går solo ind mod midten (4 gangtrin) og baglæns tilbage (4 gangtrin).
7-8Herrerne går solo ind mod midten (4 gangtrin), dér klapper de i egne hænder, drejer over venstre skuldre og går forlæns ud til fremmed danser (4 gangtrin). Det vil sige, at herren nu har ryggen til kredsens midte og står foran danseren som de opridneligt havde i venstre hånd.
2. delSving og promenade
9-12Alle tager canadisk fatning med fremmed danser. Det vil sige, at man giver venstre hånd til denne danser og man lægger sin højre hånd på den anden dansers venstre skuldre. Med denne fatning svinger man med 16 hurretrin.
13-16Parret tager forlæns korsgreb og går promenade frem i danseretningen (16 gangtrin). Alle slutter med front til midten, så man er klar til at danse forfra. Danseren, som man har gået promenade med, træder ind på pladsen som egen danser.

Dansen starter forfra, og man fortsætter, så længe man har lyst.


Node til Christians cykel

Node til Christians cykel

Illustrationen til dette indlæg

Denne illustration er lavet af Jacob Holm Laursen. Andre må gerne gøre brug af illustrationen, hvis de angiver kilden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Drevet af WordPress | Tema: Baskerville 2 af Anders Noren.

Op ↑