Vagns firtur

Denne gang er fokus rettet mod melodien mere end selve dansen. Jeg stødte første gang på denne dans til en legestue under kyndig ledelse Lone Smith – og jeg måtte straks undersøge, hvor både dansen og musikken stammede fra.

Fra Vagn til Jens

Melodien blev komponeret af Vagn Dahl Hansen i 1979, og den blev dedikeret til Jens Pingel, der var særligt begejstret for firture. Faktisk kunne melodien lige så godt være blevet kaldt Jens’ Firtur, men i dette tilfælde valgte Vagn at opkalde den efter sig selv – Vagns Firtur.

Det er ikke altid nemt at finde ud af, hvem der har skrevet en melodi, men her er vi heldige at have den oprindelige kilde. Længere nede i dette opslag kan du endda se, hvad Vagn selv skrev om melodien, da han forærede den til Jens.

Dansen, der bruges til denne melodi, er en klassisk firtur – en traditionel og elsket dansetype. Her deler jeg både noden, dansebeskrivelsen og det originale løsblad, så du selv kan prøve kræfter med dansen.

Er du lige så vild med firture som Jens? Nu har du muligheden for at prøve kræfter med denne særlige version – Vagns Firtur. God fornøjelse!

Opstilling

2 og 2 par overfor hinanden i en stor kreds.

Trin

Gangtrin, chassé og polkatrin.

Dansebeskrivelsen til Fårehyrdens kone

1. del Kreds og byt
|:1-4:| Kreds til venstre med 16 gangtrin.
5-8 De to damer bytter plads (venstre forbi hinanden) med 1 chassé og 2 gangtrin. Herrerne bytter plads (højre forbi hinanden) med 1 chassé og 2 gangtrin.
5-8 Gentag takt 5-8, så alle lander på egen plads.
2. del Armkrog og polka
|:1-4:| Alle klapper i egne hænder og går armkrog med modstående danser – 1 omgang rundt med 4 gangtrin. Derefter venstre armkrog med egen – 1 omgang med 4 gangtrin.
|:5-8:| Polka omkring det andet par og videre til det næste par i kredsen – 16 polkatrin.

Dansen starter forfra med det nye par. I de øvrige ture bliver kredsen med gangtrin erstattet af kreds med livfatning (16 hurretrin).

 Dansen fortsætter, så længe man har lyst.


Node til “Vagns firtur”

Node til Vagns firtur

Det originale løsblad

Melodien er fra 1979. Dansen var en gave, som Vagn gav til Jens i forbindelse med hans 40-års fødselsdag.

Ofte går den originale node eller dansebeskrivelse tabt, men i dette tilfælde findes det originale løsblad stadig.

Måske er der nogle af jer, der kender Vagn, Jens – eller Helle, som bliver omtalt på originalnoden? Originalen følger her:

Vagns Firtur - scan af den originale node.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Drevet af WordPress | Tema: Baskerville 2 af Anders Noren.

Op ↑