Palais Glide

I sidste halvdel af 1930’erne tog Palais Glide hele den vestlige verden med storm. Populariteten startede ved en række danseballer i London. Derfra spredte den sig til forskellige lande og sociale samfundslag. Omkring 1938 hoppede dansen over Nordsøen og blev et hit i Danmark, men den bevægede sig også over Atlanten og bredte sig til hele Amerika. Dansen blev danset til søs, på de bonede dansegulve og fandt sågar vej til de royale gemakker. Det er så sandt, som det er skrevet. 

Dansen er meget simpel. Måske er dette en forklaring på populariteten. Et vilkårligt antal dansere stiller op på række og hvis bare én på rækken kan dansen, så kan de andre spejle vedkommendes bevægelser. Denne dans var måske for 30’erne, hvad “Jenka Letkis” var for 60’erne og hvad “DippeDippeDippeDip” var for 80’erne. Hvordan kan det være, at dansen gik i glemmebogen? Det er et godt spørgsmål! 

Her får du først dansebeskrivelsen og noden. Måske kan det være med til at bringe dansen tilbage i vores danse-hukommelse. Til sidst i dette blogindlæg kan du læse lidt mere om dansens historie. 

Opstilling

3 til 10 personer på række. Alle danser det samme, så det er lige meget om man danser dame eller herre. Man kan godt danse flere rækker samtidigt.

Armene krydses bag på ryggen. Man kan lægge højre hånd på hoften af danseren til højre og venstre hånd på skulderen af danseren til venstre. Danserne for enden af rækken kan sætte ledige hånd i egen side.

Trin

Gangtrin.

Dansebeskrivelsen til Palais Glide

Takt	Tælling	Trin
1	1-2	Figur 1: Alle sætter venstre hæl i gulvet – lidt skråt frem til venstre. Det vil sige ind mod midten af salen.
1	3	Venstre fod sættes i gulvet bag højre fod.
1	4	Højre fod sættes lidt til højre side.
2	5-6	Venstre ben krydses foran højre fod og hele fodsålen sættes i gulvet. Under de første fire trin bevæger man sig til højre. På første trin læner man overkroppen tilbage og på de andre trin læner man overkroppen frem.
2	7-8	Alle sætter højre hæl i gulvet – lidt skråt frem til højre.
3	9	Højre fod sættes i gulvet bag venstre fod.
3	10	Venstre fod sættes lidt til venstre side.
3	11-12	Højre ben krydses foran venstre fod og hele fodsålen sættes i gulvet. Under trinene (tælling 7-12) bevæger man sig til venstre. På første trin (7-8) læner man overkroppen tilbage og på de andre trin læner man overkroppen frem.
4	13-16	Gentag takt 1.
5	17-18	Figur 2: Gangtrin frem på venstre fod.
5	19-20	Gangtrin frem på højre fod.
6	21-22	Gangtrin frem på venstre fod.
6	23-24	Gangtrin frem på højre fod.
7	25-26	Figur 3: Skridt frem på venstre fod, mens overkroppen lænes ind over venstre ben. Samtidig løftes højre bagud.
7	27-28	Bliv stående på venstre fod, men nu lænes overkroppen tilbage og højre fod føres fremad.
8	29-32	3 små løbetrin frem (højre, venstre, højre). Tællingen er “quick – quick – slow”. Under de 3 løbetrin holdes kroppen oprejst.

Danser starter nu forfra og man bliver ved, så længe, man har lyst.

Hele dansen igennem bevæger rækken sig rundt i salen. Man danser mod urets retning.

Det er selvfølgelig vigtigt, at man får styr på benene og rytmen, som hele tiden skifter mellem langsomme og hurtige trin. Så snart man har styr på benene, gælder det om at få overkroppen med. Det er overkroppen, der giver dansen kolorit. 

Variationer

De forskellige dansebeskrivelser og videoer er meget ens. Nogle steder bliver dansen fremført lidt mere elegant, mens der andre steder er tilført lidt mere krudt og energi. På de 3 sidste løbetrin er der således nogle, der laver nogle små tramp. Det kunne være en måde at afrunde en gennemdansning inden en ny gennemdansning starter.

I den danske beskrivelse fra 1938 er det tydeligt, at overkroppen er vigtig for dansen. Hen mod dansens slutning svinges højre ben frem og tilbage (tælling 25-28). På nogle fotos af dansende Palais Glide-rækker ser det ud til, at man kun bevæger overkroppen sparsomt på dette sted. Men! Der findes også eksempler på, at man nærmest har ligget vandret, når man udfører bensvinget.

Tjek lige dette foto fra foråret 1938, hvor en bådbesætning øver sig på dansen – de giver den hele overkroppen (gettyimages.dk)

Melodi og tekst til dansen

“Poor Little Angeline” er måske modermelodien til denne dans. På dette tidspunkt var melodien allerede en evergreen. Der er tale om et medley, hvor forskellige populære melodier blev sat sammen. 

Danmark fik også sin egen melodi, der udkom i 1938. Teddy Petersen og hans orkester udgav en lakplade med et medley, der ligeledes lagde ud med “Poor Little Angeline”. Det danske medley indeholder blandt andet kendte sange som “Mor jeg skal tisse”, “Så går vi rundt om en enebærbusk” og … “På loftet sidder nissen”!  

Melodien fik en ny tekst, der fortæller lidt om dansen. Teksten blev også oversat til dansk. Valdemar Davids synger med på den danske indspilning, hvor introen lyder sådan her:

Prøv en Palais Glide – den er helt alright
Og den går sin store sejrsgang 
Dansen er en kvik – gammel folkeskik
Dans – hele natten lang

Her kan du høre den danske version med Teddy Petersen og hans orkester.

Man kan stort set bruge al musik, der går i 4/4-takt og består af afdelinger på 8 takter. Flere af datidens komponister så deres snit til at kreere en ny melodi til denne dansedille. Eksempelvis blev noden til “When Granny Wore Her Crinoline” udgivet med et omslag, hvor forlaget praler med, at dette er den mest benyttede melodi til Palais Glide. Vedlagt nodehæftet var der en dansebeskrivelse til noderne, så man kunne komme igang med dansen.

Node til “Palais Glide” (Poor little Angeline)

Noden til “Poor little Angeline” kommer lige her. Den er et godt sted at starte. På det store internet finder du hurtigt flere melodier, der er blevet brugt til Palais Glide. 

Historien bag Palais Glide

I 1935 udkom de første noder under titlen “Palais Glide” og allerede på dette tidspunkt bliver melodien knyttet sammen med dansen, der er beskrevet ovenfor. Der findes forskellige noder og kilder fra dette år, men det er slet ikke noget i forhold til mængden af udgivelser, der kom i 1938.

Omkring 1937-38 var der også en anden dans, der hittede – nemlig “Lambeth Walk”. Den dans stammer fra musicalen “Me and my girl”. Til en række baller i London blev denne musical-dans udført og blev populær. På nogle punkter er der ligheder mellem Lambeth Walk og Palais Glide, så måske har “opfindelsen” af Lambeth Walk medført, at Palais Glide blev genfundet… og det kunne være startskuddet til, at den blev et verdensomspændende hit. Det er blot en teori, at det hænger sådan sammen. Men man kan godt slå fast, at 1938 var året, hvor succesen tog fart.

På dansk grund udkommer der blandt andet en lakplade med melodien og et par nodeudgivelser. Disse udkommer også i 1938. Med andre ord tyder det på, at Danmark først rigtig kom med på bølgen i anden ombæring.

I Amerika udkom der i 1942 en melodi under navnet “Hot Pretzels”. Kort tid efter finder nogle dansere på at knytte den sammen med Palais Glide-dansen. På den måde beholdt dansen sin popularitet længere i Amerika end den gjorde her i Europa.

Læs en engelsk artikel om “Hot Pretzels” (pdf)

Det engelske kongehus har fundet en gammel videooptagelse, hvor Dronning Elisabeth d. 2 danser “Palais Glide” sammen med sin søster Prinsesse Margaret Rose af York. Det siger noget om dansens popularitet, at den fandt vej til kongehuset ,og at de har danset trinnene foran rullende kamera.

I slutningen af denne twitter-video danser medlemmer fra det britiske kongehus Palais Glide

Foto: Forsiden til et dansk hæfte, der indeholder noden, dansebeskrivelsen og den danske tekst til Palais Glide.