Ballerask - Løsblad.dk

Ballerask er kvik rækkedans. Hvis du er vild med “Russisk kavaleri” og “Bro Bro Brille”, skulle du prøve Ballerask. Her får du fart over feltet, når hjørnedanserne mødes på midten og så er der masser af porte i dansen.

Dansen opstod i 80’erne og fik sit oprindelige navn efter salen, hvor den blev danset

Melodien til Ballerask hedder oprindeligt “Albion Arch Dance” og er skrevet af Jeremy Newton. I starten af 80’erne arbejde han i en Camphill landsby i den sydlige del af England. Det er en type bosted, der er tæt forbundet til idéerne bag Rudolf Steiner-bevægelsen. Hver onsdag arrangerede Jeremy folkedans for nogle af de unge på stedet. De dansede i en sal, der hedder “Albion”; og derfra kommer melodiens navn.

Gruppen havde brug for en sjov dans. Den skulle være lidt udfordrende, men samtidig ikke for svær. Jeremy tog opgaven på sig og satte en dans sammen af figurer, som han kendte fra andre danse. Til dansen skrev han melodien “Albion Arch Dance”.

Det er vigtigt, at musikerne har et øje på gulvet, når de spiller til denne dans. “Melodien er skrevet, så den passe til figurerne, men den kan “tækkes i”. Det vil sige, at dele af melodien bliver lidt længe eller kortere, hvis man ikke når “hjem” til tiden”, siger Jeremy, der er ophavsmanden til melodien og dansen.

Sådan fandt dansen vej fra Sydengland til Bornholm

På et senere tidspunkt flyttede Jeremy til Danmark og blev en del af gruppen “Ballast”. I den forbindelse kom melodien på gruppens repetorie. Gruppen besøgte blandt andet Bornholm, hvor dansen og melodien blev præsenteret på Café Rasch. Navnet på caféen fik en betydning for det navn, som dansen og melodien fik i Danmark. Der var tre ting, der førte til navnet “Ballerask”.

melodien og dansen blev introduseret på Café Rasch
det var en rask melodi.
det skete til et bal, hvor gruppen “Ballast” spillede.

Efter koncerten skrev nogle medlemmer af “Folkemusik Bornholm” noden ned på papir og på parpirets bagside tegnede de dansens figurer. A4-arket blev duplikeret løs og derfra blev dansen udbredt til flere danse.arrangementer i Danmark. Det er det “løsblad”, der er baggrunden for dette blog-indlæg.

Der er nogle forskelle på originalnoden og den som blev nedfældet på det bornholmske løsblad. Hvordan mon melodiens ophavsmand forholder sig til ændringerne? “For mig er det et fascinerende eksempel på udvikling af tradition. Det viser, hvor kort tid, det tager, før en melodi eller dans bliver en del af en tradition”.

Tak til Jeremy Newton for, at noden og dansen må blive bragt her. Noden nedenfor er den, som Folkemusik Bornholm nedskrev.

Klik her, hvis du vil se noden til den oprindelige melodi

Opstilling

Almindelig rækkeopstilling. Passer godt til 6-7 par.

Trin

Gangtrin, gadedrengehop, sideløbstrin og hurretrin.

Beskrivelse af Ballerask

Figur A	Øverste og nederste danser mødes på midten
1-4	Øverste herre og nederste dame danser mod hinanden. På midten danser de en halv omgang rundt med højre armkrog, hvorefter de danser hjem på plads. I alt 8 gadedrengehop. Se illustration 1 nedenfor.
5-8	Øverste dame og nederste herre gentager 1-4.
9-12	Øverste herre og nederste dame gentager 1-4, men denne gang danser de med venstre armkrog.
13-16	Øverste dame og nederste herre gentager 9-12.
Figur B	Opførende par danser ned og op
17-20	1. par tager lange arme og danser ned gennem rækken med 8 sideløbstrin. Se illustration 2 nedenfor.
17-20	1. par danser tilbage med 8 sideløbstrin.
Figur C	Opførende par kæder ned og op
1-16	1. par giver højre hånd til egen og går over i modsatte række, hvor de kæder ned. De giver venstre hånd til den første danser, de møder, højre hånd til den næste og så videre. Når de kommer til rækkens ende, danser de over i egen række ved at fortsætte kæden med egen danser. Hvis man danser 6 par betyder det, at de giver højre hånd til egen på midtvejen. Derpå kæder 1. par op igennem egen række og slutter på oprindelige plads. Se illustration 3 nedenfor. Der er 32 gadedrengehop til denne figur. Detalje:: Danserne på rækkerne starter med at vende mod fronten, så de er klar til at være med i kæden. Første gang de er med i kæden vender de en halv omgang, så de får ryggen til fronten. På den måde er de klar til næste gang, de er med i kæden. Anden gang de er med i kæden vender de også en halv omgang, så de vender mod fronten, på den måde er de klar til figur D.
Figur D	Opførende går på ydersiden af rækken og danner port
I: 17-20 :I	1. herre går på ydersiden af herrerækken, mens de andre herrer følger efter i gåsegang. Samtidig: 1. dame danser på ydersiden af damerækken og de øvrige damer følger efter i gåsegang. Når 1. parret kommer til enden af rækken danner de en port, som 2. parret går under. 2. par går op på 1. parrets plads, hvor de danner en port. De andre par følger efter og danner også porte. Denne figur foregår med 16 gangtrin (eller 16 gadedrengehop). Når figuren er færdig, danner alle par porte. Øverst står 2. par, mens 1. par står nederst. Se illustration 4 nedenfor.
Figur E	Opførende par går (solo) en æresrunde under portene
I: 21-28 :I	1. par skildes og går under portene på denne måde: 1. Herre går på ydersiden af herrerækken, mens 1. dame går under portene. Når de er nået toppen af rækken, så fortsætter 1. dame rundt om 2. dame og danser nedad på ydersiden af damerækken, mens 1. herre runder 2. herre og danser ned gennem rækken – under portene. De har i alt 32 gadedrengehop til at komme op og ned. Se illustration 5 nedenfor. Detalje: Når opførende par danser nedad og er kommet forbi 2. par, så tager 2. par almindelig fatning og svinger med hurretrin. Det samme gør de andre par, når 1. parret er kommet forbi. Hvis der er musik til det, svinger 1. par også med hurretrin, når de er nået ned i bunden af rækken.