Palais Glide

Palais Glide var et kæmpehit i slutningen af 30'erne. De få trin er hurtigt lært og alle kan være med. Dansen tog den vestlige verden med storm og blev danset til søs, til baller og i kongehuset. Nu er det tid at støve dansen af og få sving i benene.

Histen på pælen

Denne underholdende dans for 3 par stammer fra den lille vadehavsø, Mandø. På nogle punkter er den i famillie med væverdans, men denne dans er kvikkere og mere listig. Når man først er i gang med dansen, er det svært at stoppe igen.

Radetzky March

Radetzky March er en nyklassiker af de mest populære. Populariteten hænger nok sammen med den legendariske musik komponeret af Johann Strauss den ældre. Der er noget festligt over denne rækkedans.

Durham Reel (Skotten)

"Durham reel" er kvik rækkedans, hvor de aktive par flyver henover gulvet på kryds og tværs. Det gælder om at være klar, for når man er opførende er man hele tiden på. Find de hurtige sko frem og kom ud på gulvet til "Skotten".

Ballerask

Ballerask er kvik rækkedans. Hvis du er vild med "Russisk kavaleri" og "Bro Bro Brille", skulle du prøve Ballerask. Her får du fart over feltet, når hjørnedanserne mødes på midten og så er der masser af porte i dansen.

Frederiks Kontra

De senere år er denne dans blevet meget populær. Melodien stammer Brødrene Basts nodebog, mens dansen har et ukendt ophav. Ved første øjekast virker dansen indviklet; men danserne får hurtigt greb om den.

Marie Louise

På Facebook så jeg spørgsmålet: "Bedste danske Engelskdans?". Blandt de mange svar, var der én, der nævnte "Marie Louise" af Brødrene Bast. Jeg blev nysgerrig efter at høre melodien. Og da jeg først havde hørt melodien, fik jeg lyst til at undersøge, om der findes en dansebeskrivelse til. Et enkelt sted var der nogen, der... Læs videre →

Donegal (Donna-gal)

Denne dans hedder "Donegal" og er opkaldt efter en by i den nordlige del af Irland. Traditionen har været at give "fremmede" danse et dansk navn. Ofte har der været tale om en undersættelse, hvor betydningen er mindre væsentlig end selve "lyden". Ud fra dette princip, så kunne denne dans passende komme til at hedde... Læs videre →

Le Moulin Rouge

Lette piger let på tå - forfører. Tykke mænd i tyk cigarrøg - forføres. Det er essensen af Le Moulin Rouge. Moulin Rouge er navnet på en kendt kabaret i det parisiske kvarter, Pigale. Man mener, at stedet var det åndelige opdrag til den moderne udgave af cancan. Tidligere havde det været en udbredt selskabsdans,... Læs videre →

Flowers of Edinburgh

En glad, skotsk folkedans med fart over feltet. Når man har øvet dansen lidt, kan tempoet sættes op.  Første halvdel af Flowers of Edinburgh minder om en række 'fange-danse', hvor herren følger efter sin dame. Eller omvendt! Dansen indeholder også den finurlige pousette-figur, hvor to par bytter plads. Bytte-figuren skal man lige have ind under huden, men så... Læs videre →

Drevet af WordPress | Tema: Baskerville 2 af Anders Noren.

Op ↑