Christians cykel er en nem kredsdans, hvor alle kan være med – børn som voksne. Efter en enkelt gennemdansning. har man fået en ny partner. Med andre ord er dette en mixer.
I Danmark går dansen både under navnet “Christians cykel” og “Munter kreds”. Det første navn er nok en undersættelse af det oprindelige navn “Circassian Circle”
Se dansen: Se “Christians cykel” blive danset til fællesdans i Fælledparken (youtube)
Opstilling
Parvis i kreds. Alle har front mod kredsens midte.
Trin
Hurretrin og gangtrin
Dansebeskrivelsen til Christians cykel
1. del | Kreds |
---|---|
1-2 | Alle går ind mod midten (4 gangtrin) og baglæns tilbage (4 gangtrin). |
3-4 | Ovenstående gentages. |
5-6 | Alle slipper håndfatingen i kredsen. Damerne går solo ind mod midten (4 gangtrin) og baglæns tilbage (4 gangtrin). |
7-8 | Herrerne går solo ind mod midten (4 gangtrin), dér klapper de i egne hænder, drejer over venstre skuldre og går forlæns ud til fremmed danser (4 gangtrin). Det vil sige, at herren nu har ryggen til kredsens midte og står foran danseren, som de oprindeligt havde i venstre hånd. |
2. del | Sving og promenade |
9-12 | Alle tager canadisk fatning med fremmed danser. Det vil sige, at man giver venstre hånd til denne danser og man lægger sin højre hånd på den anden dansers venstre skuldre. Med denne fatning svinger man med 16 hurretrin. |
13-16 | Parret tager forlæns korsgreb og går promenade frem i danseretningen (16 gangtrin). Alle slutter med front til midten, så man er klar til at danse forfra. Danseren, som man har gået promenade med, træder ind på pladsen som egen danser. |
Dansen starter forfra, og man fortsætter, så længe man har lyst.
Node til Christians cykel
Illustrationen til dette indlæg
Denne illustration er lavet af Jacob Holm Laursen. Andre må gerne gøre brug af illustrationen, hvis de angiver kilden.
Hejsa
Kan jeg mon finde melodien til denne dans et sted? (Skal bruge den i en 9. Klasse i idræt)
Mvh Janne
Kære Janne
Det har ikke været lige til at finde en god indspilling af denne melodi.
Jeg ved ikke om denne version kan bruges: https://www.youtube.com/watch?v=l-Den6sSBwA
Den er lidt hurtig i det. Men måske går det an?
Med venlig hilsen Jacob