Af banen – en dame er på flugt! Dameflugten i “Kvadrille fra Landskrona” er dog mere munter end dramatisk. En af dansens ture indeholder en figur, hvor damerne bevæger sig rundt i salen med hoptrin, mens herrerne følger efter. Damerne vælger selv deres rute, og dansen bliver kun sjovere, når de finder på nogle kringlede ture. Flugten ender efter 32 hoptrin, da beskrivelsen angiver, at damen skal lande “hjemme” på sin plads.
Dameflugten i Landskrona-kvadrillen er et højdepunkt i denne underholdende dans for otte par. Dansen har en kvik melodi og et konstant flow, hvor der hele tiden sker noget nyt – man skal bestemt ikke stå og sove!
Video: Se en svensk folkedansegruppe danse “Kvadrille fra Landskrona” (youtube)
Sådan lød den i Ringkøbing i 1979
Dansen er populær i Sverige, men den har også fundet vej til mange danske legestuer. I 1979 udkom en plade med titlen Liegstouw. Denne liveoptagelse indfanger stemningen af en traditionel legestue, hvor den ikoniske danseinstruktør Ragna Tang står ved mikrofonen og guider de otte dansepar gennem dansens trin og musik.
Pladen giver også en unik mulighed for at høre, hvordan melodien lyder, når den spilles af Ragna Tangs egne spillemænd. Efter dansen knytter Ragna et par ord til musikken og udbryder: “Det’ dejlig musik ovre fra de svenskere. Hør, sangen her:
Opstilling
8 par i en stor kvadrille. Der står 2 par på hver række. Selvom dansen som regel danses for 8 par, så kan den også danses i en almindelig kvadrille med 4 par.
Trin
Gangtrin, hurretrin, hoptrin og polkatrin.
Sådan danser du “Kvadrille fra Landskrona”
Introduktion
Forspil | Kompliment og Kreds |
---|---|
4 takter | Alle gør kompliment for egen danser. Derefter går herren indenom egen danser og giver sin venstre hånd til første dame, han møder, og giver højre hånd til egen dame. Der dannes en kreds, hvor herrerne har front udad, og damerne har front indad. |
1. tur
1. tur – del 1 | Kreds og sving egen |
---|---|
1-4 | Stor kreds mod solen. Herrerne kigger udad, og damerne kigger indad. 16 hoptrin. |
5-8 | Kreds med solen, 16 hoptrin. |
9-16 | Alle svinger egen danser på egen plads med 16 hurretrin. |
1. tur – del 2 | Lille opføring (først sidepar, så hovedpar) |
17-18 | Parrene i 3. og 4. række har front til hinanden og lægger højre hånd i egen dansers højre hånd. Rækkerne går 3 gangtrin mod hinanden (begynder med udvendige fod). På det fjerde trin drejer alle omkring sig selv ind mod egen og sætter udvendige tå i gulvet – tåen peger hjem mod egen plads. |
19-20 | 3. og 4. række går hjem på samme måde. De begynder med udvendige ben. I stedet for at sætte tåen i gulvet samler de på 4. trin. Parrene slutter på oprindelige plads, og rækkerne har front til hinanden. |
21-24 | Række 1 og 2 gentager den lille opføring (takt 17-20). |
1. tur – del 3 | Stor opføring for sidepar |
25-26 | Parrene i 3. og 4. række slipper fatningen med egen. Danserne tager 2 polkatrin frem mod modstående par. Første polkatrin starter på udvendige ben. Efter første polkatrin vender herren over venstre skulder og damen over højre skulder, så man har ryggen til egen danser på det andet polkatrin. Herren slutter med sin højre skulder mod modstående dames venstre skulder. |
27-28 | Rækkerne danser to polkatrin fra hinanden og lander på egen plads med front til egen danser. |
29-30 | Parrene i 3. og 4. række danser igen 2 polkatrin fremad, men denne gang lander alle dansere på en række i midten, hvor damerne danser igennem de to herrer. |
31-32 | Danserne fortsætter til modstående dansers plads med 2 gangtrin. På 3 appeller vender de en kvart omgang over indvendige skulder, så de får front til egen danser. Man står nu på ”forkerte side” af egen. |
25-32 | 3. og 4. række gentager takt 25-32 og lander på egen plads. |
1. tur – del 4 | Lille opføring (først hovedpar, så sidepar) |
33-36 | 1. og 2. række laver den lille opføring (gentager takt 21-24). |
37-40 | 3. og 4. række gentager den lille opføring (gentager takt 17-20). |
2. tur
Musik | Beskrivelse |
---|---|
2. tur – del 1 | Damekreds og sving egen |
1-8 | Damekreds med og mod solen, 2 x 16 hoptrin. |
9-16 | Sving egen (som 1. tur). |
2. tur – del 2 | Lille opføring (først hovedpar, så sidepar) |
17-20 | 1. og 2. laver den lille opføring (se takt 17-20). |
21-24 | 3. og 4. laver den lille opføring (se takt 17-20). |
2. tur – del 3 | Stor opføring for hovedpar |
|:25-32:| | 1. og 2. laver den store opføring. Se takt 25-32 i 1. tur. |
2. tur – del 4 | Lille opføring (først sidepar, så hovedpar) |
33-36 | 3. og 4. laver den lille opføring (se takt 17-20). |
37-40 | 1. og 2. laver den lille opføring (se takt 17-20). |
3. tur
3. tur – del 1 | Herre-gåsegang og sving egen |
---|---|
1-8 | Herre-gåsegang: Alle herrer går gåsegang indenfor kvadrillen – 32 gangtrin med solen. Herrerne kigger på de damer, de kommer forbi. For hvert trin knipser herrerne med højre hånd, mens damerne klapper. |
9-16 | Sving egen (som 1. tur). |
3. tur – del 2 | Lille opføring (først sidepar, så hovedpar) |
17-20 | 3. og 4. række laver den lille opføring (se takt 17-20 fra 1. tur). |
21-24 | 1. og 2. række laver den lille opføring (se takt 17-20 fra 1. tur). |
3. tur – del 3 | Stor opføring for sidepar |
|:25-32:| | 3. og 4. række laver den store opføring. Se takts 25-32 fra 1. tur. |
3. tur – del 4 | Lille opføring (først hovedpar, så sidepar) |
33-36 | 1. og 2. række laver den lille opføring (se takt 17-20 fra 1. tur). |
37-40 | 3. og 4. række laver den lille opføring (se takt 17-20 fra 1. tur). |
4. tur
4. tur – del 1 | “Dameflugt” og sving egen |
---|---|
1-8 | ”Dameflugt”: Damerne danser på kryds og tværs rundt i salen. De vælger selv deres rute, så længe de langer på egen plads efter de 32 hoptrin. Herren følger så godt han kan i hælene på sin damerne. |
9-16 | Sving egen (som i 1. tur). |
4. tur – del 2 | Lille opføring (først hovedpar, så sidepar) |
17-20 | 1. og 2. laver den lille opføring (se takt 17-20 i 1. tur). |
21-24 | 3. og 4. laver den lille opføring (se takt 17-20 i 1. tur). |
4. tur – del 3 | Stor opføring for hovedpar |
|:25-32:| | 1. og 2. laver den store opføring (se takts 25-32 i 1. tur). |
4. tur – del 4 | Lille opføring (først sidepar, så hovedpar) |
33-36 | 3. og 4. laver den lille opføring (se takt 17-20 i 1. tur). |
37-40 | 1. og 2. laver den lille opføring (se takt 17-20 i 1. tur). |
Afslutning
Afslutning | Kreds og sving egen |
---|---|
1-8 | Stor kreds mod solen og med solen, som i 1. tur. Herrerne kigger udad, og damerne kigger indad. |
9-16 | Alle svinger egen danser på egen plads med 16 hurretrin. |
Fakta om Kvadrille fra Landskrona
- Dansen slutter med, at man svinger sin egen partner – det er takt 16.
- 3. og 4. række har den store opføring i ulige ture.
- 1. og 2. række har den store opføring i lige ture.
- Under den store opføring kan herrerne have tommelfingrene i vestens ærmegab, og damerne kan have hænderne i siden. Det giver dansen lidt mere kolorit. Man vælger selv, om det skal være højtideligt eller umanerligt festligt.
- Alle fire rækker får lov til at lave den lille opføring to gange.
- Der findes mange variationer af dansen. I den lille opføring er der eksempelvis mange, der erstatter ”sæt tå i gulvet” med en hælstøtte eller et samle-trin.
Hej Jacob
Kunne det tænkes, at man i takt 31-32 kun skal danse 2 og ikke 3 gangtrin ud på modstående dansers plads (før man vender en kvart omgang med 3 appeller)?
Ellers kniber det med at få musikken til at slå til :0)
Her er en korrekturlæst version af din tekst:
Hej Lone,
Det kan du have ret i. Jeg har kigget på forskellige videoer, og det ser ud til, at nogle danser med “1 polkatrin og 3 appeller”, mens andre danser med “2 gangtrin og 3 appeller”. Begge dele fungerer fint.
Nu har jeg opdateret beskrivelsen.
Tak for dit spørgsmål! Det fik mig til at genbesøge dansebeskrivelsen, som jeg skrev for nogle år siden. Jeg har nu taget mig tid til at finpudse teksten, så den er mere pædagogisk. Indlægget har nu også en video, hvor man kan høre, hvordan melodien lød i 1979, og jeg har lavet en samlet pdf med noder og beskrivelse.
Med venlig hilsen
Jacob