Durham Reel (Skotten)

"Durham reel" er kvik rækkedans, hvor de aktive par flyver henover gulvet på kryds og tværs. Det gælder om at være klar, for når man er opførende er man hele tiden på. Find de hurtige sko frem og kom ud på gulvet til "Skotten".

Mignon

Denne simple pardans stammer fra Finland. Er du glad for danse i stil med “Edelweiss” og “Sankt Bernhards vals”, er der en stor sandsynlig for, at du også kan lide denne. Dansen er hurtigt lært og musikken er en ørehænger.

Ballerask

Ballerask er kvik rækkedans. Hvis du er vild med "Russisk kavaleri" og "Bro Bro Brille", skulle du prøve Ballerask. Her får du fart over feltet, når hjørnedanserne mødes på midten og så er der masser af porte i dansen.

Frederiks Kontra

De senere år er denne dans blevet meget populær. Melodien stammer Brødrene Basts nodebog, mens dansen har et ukendt ophav. Ved første øjekast virker dansen indviklet; men danserne får hurtigt greb om den.

Fyrmannadans

Her er en af de ældste svenske folkedanse. I “Beskrivning av svenska folkdanser” fortælles det, at dansen findes til forskellig musik og med forskellige trin - blandt andet Östgöta-trin. Lær to af versionerne her.

Amerikansk Lanciers

Til trods for titlen, er det nok tvivlsomt om denne dans kommer fra Amerika. Melodien til "Amerikansk Lanciers" er i hvert fald et medley af melodierne "Hønsefødder og gulerødder" og en dansk trekantsmelodi.

Tretur fra Fana

Der findes en række folkedanse for tre personer. Nogle af de mest kendte er "Den toppede høne" og "Tremands reel". I Norge hører "Tretur fra Fana" til de meste udbredte danse for tre personer. Her knyttes 4 grupper af 3 dansere sammen.

Ballet Quadrille

For et stykke tid siden faldt jeg over en video, hvor en kvinde spiller en folkemelodi på harpe. Det var begejstring ved første klimp. Her kan du høre harpe-versionen af "Ballet Quadrille". https://www.youtube.com/embed/EVXQvgFUHs0 Jeg blev meget nysgerrig efter at finde ud af, om der findes en dans til. Min søgen førte mig til to tyske... Læs videre →

Siksak-schottisch

Hvordan var det nu liiige, at den var? Som ung var jeg vild med to schottisch-varianter, der henholdsvis hed dutdut-schottisch og siksak-schottisch. Jeg husker, at vi plagede om at få dem "en gang til" og gerne i "turbo-fart". Navnene havde fæstnet sig, men jeg var lidt usikker på selve dansen. Jeg googlede løs og på YouTube fandt... Læs videre →

Edelweiss

Denne dans kunne være den nye Sct. Bernhards vals. Både melodien og dansen har nogle af de samme kvaliteter. "Edelweiss" er en simple dans med en blød og behagelig melodi. Melodien kender du måske allerede fra den legendariske musical "The Sound of Music". Nu er melodien knyttet sammen med en passende dans.Er det sandhed eller... Læs videre →

Drevet af WordPress | Tema: Baskerville 2 af Anders Noren.

Op ↑